Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

KIRKEHØJSKOLE: BILLEDFOREDRAG OM MENNESKESØNNEN

Dato
Onsdag d. 17. november 2021, kl. 19:00
Sted
Sognegården i St. Fuglede

Tegneren Peter Madsen, som de fleste kender fra tegneserien ”Valhalla”, er også kendt for at have lavet en tegneserie om Jesus: ”Menneskesønnen”. Vi har flittigt brugt den i konfirmandundervisningen, hvor den med sine smukke illustrationer levendegør evangeliernes beretninger.

Foredraget indeholder bl.a. processen med at ”oversætte” Bibelens tekst til tegneseriens sprog. Der gives en gennemgang af forskellige forsøg på at sætte ansigt på Jesus – virker billedet som tydeliggørelse eller fastlåsning?

Der sættes fokus på fortællingens stil, valget af fortællevinkel og fortællingsmiljø (research i Israel).

Det er gratis at være med.