Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

TID – TALE & TAIZÉ

Dato
Mandag d. 29. maj 2023, kl. 19:00
Sted
Ubby kirke
Medvirkende
Kim Gilling Hansen

Aftener i din kirke, hvor vi giver mulighed for at tale om og bruge tid på livets udfordringer såvel som glæder. Aftener, hvor dagliglivet kommer til eftersyn, og hvor vi bruger tid på refleksion. Alt sammen i det rum, hvor mennesker igennem generationer har kaldt på trøst og hjælp – i kirkens rum, hvor vi alle godt må være børn igen under Guds kappe og vinge. Det er tale og tid og til afslutning andagt og Taizésang med Gud.

Aftenerne ledes af sognepræst Kim Gilling Hansen og psykoterapeut Pia Riddertoft. Kim har en livslang interesse i åndelig vejledning og kristen fordybelsespraksis samt års erfaring fra terapiens verden. Pia har som psykoterapeut igennem mere end 25 år haft med alle tænkelige problemstillinger at gøre. Og begge har som præst og præstefrue et varmt og levende forhold til troen og den kæmpe livshjælp og trøst der er at hente der.

Det bliver en slags fortsættelse af aftenerne i Jorløse, men i nye rammer og med nyt fokus. De næste gange bliver: Mandag den 26. september, den 31. oktober og og den 28. november kl. 19.00.